|

T.A.P.S. eller The Atlantic Paranormal Society, blev stiftet af Jason Hawes og Grant Wilson, som til daglig arbejder som blikkenslagere.
Siden 2004 har de haft deres eget Tv Show, Ghost Hunters, som vises på den amerikanske Sci-Fi Channel. Her i landet må vi nøjes med at følge dem på DVD eller på youtube.
T.A.P.S. samler de bedste grupper i verden omkring sig i et netværk og siden 21 marts 2008 er Paranormalt Institut en del af T.A.P.S. Family International.
|
HJÆLP OS MED AT SAMLE IND TIL NYT UDSTYR
|
|

Vi spørger:"Er der nogen her tilstede
Hvortil der svares JA
Dav
Må ikke trykke
Tysk EVP optaget i Mindelunden.
Hun er her. Optaget fra Skype
Der svares JA, men ingen var i nærheden.
Hallo ?
I love you ?
Åndsvage stikkere ? EVP optaget i Mindelunden.
Ønsk det var ?
Du må ikke (måtte) finde på mere ?
Hvad laver du?
Hvem er I?
Vi spørger:"Er her nogen?"
Hvortil der svares JA
|
|

klik på krystal kuglen..
Vi får mange henvendelser fra skolebørn som gerne vil skrive opgaver om spøgelser. Vi vil samle de mest hyppige spørgsmål i vores FAQ base.
Klik på krystal kuglen for mere information.
|
|

Klik på billedet for at læse mere.
Ånden i glasset opfattes af mange som et spil. Det er en meget farlig "leg" og bestemt ikke noget vi kan anbefale. Der skabes ofte en kontakt til noget ingen ved hvad er. Du tror måske det er din bedstemor du "taler" med, men i virkeligheden er det snarere en lav astral ånd, som vil snyde dig.
Paranormalt Institut anvender ikke selv Ånden i glasset til at skabe kontakt til den anden side og vi fraråder det på det skarpeste. Hvert år dør teenagere af de psykiske skader de får af deres kontakt med glasset.
|
|
Har du glemt dit kodeord? Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
|
|
Paranormalt Institut står til søs
I samarbejde med selskabet bag Middelgrundsfortet vil vi undersøge om det spøger på et af de mest spændende steder i København
SØFORTET TREKRONER
 Klik på billedet for mere infomation om Søfortet Trekroner
Søfortet Trekroner er beliggende ved indsejlingen til Københavns Havn. Fra øen er der vid udsigt over Øresund og København. Søfortet blev fredet i 1984 og blev åbnet som udflugtsmål den 31. maj 1994. Det ejes af Kulturarvsstyrelsen og forpagtes af selskabet bag Middelgrundsfortet
I 1786 gav Kong Christian VII ordre til anlæggelse af det nuværende Trekroner Søfort. Bygningsarbejdet påbegyndtes i 1787, men fortet stod først færdigt i 1827.
Trekroner fik sin ilddåb ved det berømte Slaget på Rheden den 2. april 1801, hvor det indgik som det eneste faste anlæg i den danske forsvarslinie.
I slutning af marts måned 1801 sejlede den engelske flåde forbi Kronborgs kanoner og ind i Øresund med 53 skibe. De ankrede op udfor Hven og afventede ordrer. Lord Nelson kendte ikke til dybdeforholdene i Øresund men benyttede alligevel søndenvinden til at rykke frem mod København i de tidlige morgentimer. Den Danske Flåde kendte til englændernes position og gav ordre til at forsvare byenmed alle midler, når Nelsons skibe dukkede ud af morgendisen.
De første eksplosioner lød over København klokken 10:15 om morgenen d. 2 april 1801. Englænderne angreb os med 12 linjeskibe, 7 fregatter og 20 mindre fartøjer.
Den danske flådes udtjente og ikke sødygtige skibe lå opankeret udenfor Trekroner Fortet og på trods af mandskabsmangel og dårligt materiel man besvarede ilden. 6 timer senere var slaget tabt.
Vi har erfaring for at traumatiske oplevelser, som f.eks. krigshandlinger, kan sætte sig spor på hændelsesstedet. Det vil vi undersøge ved hjælp af lyd og video optagelser på Trekroner Fortet
Vores undersøgelse af fortet vil begynde i oktober 2008. Den eneste måde at komme ud til fortet er med båd eller helikopter. Det udelukker en del af vores normale udstyr og stiller store krav til planlægning.
|
Tækker Group har købt Horsens Statsfængsel Bygningerne omdannes til oplevelsescenter, hotel- og konferencecenter samt center for kunst og design. Alt under det fælles navn FÆNGSLET
 Klik på billedet for mere infomation om FÆNGSLET
Spøger det stadig i FÆNGSLET ?
Paranormalt Institut indledte i foråret 2007 et samarbejde med Horsens Kommune for, at finde svar på om det spøger i det gamle Tugthus. Nu har Tækker Group bedt os om at undersøge om det stadig spøger i det gamle Tugthus.
Ideen bag dette projekt var at flere af vores udenlandske venskabsgrupper har haft stor succes med undersøgelser af nedlagte fængsler og hospitaler. Vi formoder at det skyldes de triste oplevelser som mennesker har haft på de steder.
De gamle arkiver i Tugthuset nævner 541 dødsfald i perioden 1853 - 1974. Blandt disse dødsfald er både fanger og personale i fængslet.
Vi opholdt os første gang i fængslet natten mellem d. 18 og 19 august 2007. Vores gruppe bestod af 18 paranormale forskere og et kamerahold. Vi havde placeret 6 infrarøde kameraer rundt omkring i fængslet og kom hjem med ca. 60 timers video optagelser.
Vores næste undersøgelse bliver i januar 2009 hvor vi vil bruge 11 IR kameraer og en masse mikrofoner for at forsøge at fange beviser for aktivitet i fængslet.
Du kan læse om vores rapport fra den første undersøgelse ved at klikke her
|
Spøger det ?
Lad os undersøge det Selvfølgelig er undersøgelsen GRATIS.
Vi kan tilbyde professionel rådgivning
& vurderer gerne muligheden for en seriøs undersøgelse af paranormale fysiske fænomener i dit hjem.
Fysiske fænomener kan f.eks. være elektriske apparater som tænder og slukker sig selv, døre som åbnes og lukkes, fodtrin og andre lyde, pludselige temperatur svingninger og hele eller delvise spøgelses manifestationer
Vi udfører en videnskabeligt baseret undersøgelse, hvor vi ved hjælp af højteknologiske instrumenter fastslår om det spøger eller om der er en naturlig forklaring på de problemer du oplever i dit hjem.
Undersøgelsen finder oftest sted i nattetimerne og kan strække sig over flere døgn.
Læs mere, inden du kontakter os ,om hvordan vi arbejder.
Klik herDownload vores nye informations folder ved at klikke her kontakt os herO.B.S. Bemærk venligst at vi IKKE fjerner spøgelser eller "renser" dit hus. |
WSPIR besøger Danmark !!!
WSPIR Præsident Darren Thompson i København
Da vores forskning i åndernes brug af jordstråler nåede WSPIR in Seattle, Washington USA, blev vi kontaktet af Darren Thompson, som ønskede et møde med os. Dette første møde fandt sted d. 28 februar 2008 i København. Shane Eno forklarede grundbegreberne i vores forskning for Darren Thompson, som også fik et lynkursus i dowsing.
Darren Thompson & Shane Eno aftalte et fælles forsknings projekt, hvor vi løbende vil sammenligne resultater. Det er vores håb at WSPIR vil finde de samme sammenhænge mellem ånder og jordstråling på deres undersøgelser i USA. Læs mere om WSPIR her WSPIR.COM
 Darren Thompson & Shane Eno. Foto: Martin Thisted
|
SIDSTE NYT !!!
Ny teori om ånder og deres energier.
Igennem vores omfattende forskning på hjemsøgte steder og huse har vi opdaget en sammenhæng mellem jordstråler og de steder hvor folk har set et spøgelse. Det har vist sig, at der er op til 85% chance for, at der findes en jordstråle på stedet vor spøgelset er set.
Vi ved jo at ånder ikke kan opmagasinere deres energi til senere brug. Det har længe været kendt, at de kan trække energi ud af f.eks luft, batterier og levende væsner. Men nu viser det sig, at de også forstår at udnytte den energi som strømmer op af jorden. Når først tanken er sået forekommer det logisk, at de bevæger sig i jordstrålerne for at spare på energien.
Vi vil følge op på dette så hurtigt som muligt og præsentere videre resultater fra denne spændende forskning som foregår lige nu på Paranormalt Institut.  Vinkelpindene viser retningen af en jordstråle tværs over en klients seng Foto: Kim Vilhelmsen
|
Hvad er ghosthunting?
Er du bange for spøgelser? Så er det nok kun fordi du ikke har mødt nogen endnu. De fleste mennesker vil nok betakke sig for at møde et spøgelse, men der er faktisk nogen som ønsker sig dette mere end noget andet. De kalder sig spøgelsesjægere og du kan møde dem her. Som navnet antyder er det danske ord spøgelsesjagt. Jagt skal dog ikke forståes som jagt for at destruere, men mere som en "fotosafari".
Nu er de jo ikke helt så lette at få fat på disse spøgelser, men vi benytter os af en del forskellige værktøjer for at komme tæt på dem. Nogle vil måske nok mene, at det bedste må være at benytte sig af et medium for at finde dem, men det er slet ikke nødvendigt. Alle også folk helt uden psykiske evner kan deltage.
For at komme i gang er det vigtigt, at forstå lidt af teorien bag fænomenet spøgelser eller ånder, som jo er den rette betegnelse. Grundlaget må være, at udbrede forståelsen af at vi alle er ånder. Vi er blot inkarneret i en krop her på jorden i øjeblikket. Vores rigtige hjem er i en anden dimension som ånder.
Derfor findes døden ikke i virkeligheden. Det er blot en illusion og en bortskafelse af hylstret som kroppen udgør. Vi bruger primært kroppen til at opspare energi så vi kan bruge den når det passer os. Ånderne har ikke den mulighed for at opspare energi og må derfor finde den hvergang de har brug for den.
Typisk vil de skulle bruge energi for at manifestere sig eller for at flytte/bevæge ting. Man kan mærke, at der f.eks. bliver koldt i rummet. Det som sker er at ånderne trækker varmen ud af luften og omdanner den til en elektrisk energi som de kan bruge. Når dette sker kan vi måle et temperatur fald på typisk 4-5 grader.
Sammen med dette kolde sted som opstår dannes der ofte et elektrisk magnetfelt når ånden samler energien. Begge de to ting, temperatur faldet og magnetfeltet, kan vi måle os frem til med instrumenter. Disse målinger udgør grundstammen i al spøgelses jagt.
|
Vil du med på holdet?
Informationsmedarbejder Er du god til at formulere dig skriftligt ? Har du lyst til at være med til at skabe en af Danmarks mest spændende og oplysende sider om det paranormale? Så lad os høre fra dig ASAP
Teknisk medarbejder søges på Sjælland Vi søger en teknisk medarbejder som kan vedligeholde vores udstyr og gerne bygge nyt grej. Du har måske en baggrund indenfor elektronik eller data. Du må gerne have en opfinder i maven.
I øjeblikket går det meget stærkt og vi befinder os i en rivende teknisk udvikling hvor du vil få mulighed for at være med i et team som virkelig vender op og ned på den etablerede viden på det metafysiske område. Skriv en ansøgning og send den via kontaktformularen
Fortæl om dig selv og din interesse for det paranormale. Har du i forvejen en spirituel interesse? Fortæl også gerne om hvad du beskæftiger dig med til hverdag.
Vi arbejder ud fra et positivt grundlag med en generel holdning til, "at der er nok mere mellem og jord". Det betyder dog ikke, at vi automatisk tager alt for gode varer. Det er vigtigt, at du er i stand til at kunne overskue situationen, også når du står i totalt mørke med spøgelser omkring dig.
Vi arbejder i et område hvor ingen er absolutte specialister, udvikler ofte vores egne måleinstrumenter og udvikler os hele tiden.
Rent geografisk er det en fordel hvis du bor i Københavns området, da du ellers må regne med en del rejser frem og tilbage. Vi arbejder i hele landet, men vores interne kurser & møder sker i hovedstads området.
Vi "brænder" for dette og håber også at du har en interesse for sagen udover det sædvanlige.
Du starter som aspirant og får lov til at prøve de forskellige arbejdsopgaver vi har. Når du har været med ude på opgaver og har fået den fornødne undervisning bliver du Paranormal Efterforsker. Vi udsteder et diplom til dig efter endt uddannelse.
Har du mod på at prøve kræfter med os, så skriv til os. Alle stillinger er selvfølgelig ulønnede og du er indforstået med at vi arbejder gratis på opgaverne. </h4
|
Untitled Document
|
Herunder kan du se video klip |
|
|